Abby fik den 9. maj 2016 5 hvalpe – 3 hanner og 2 tæver – flytteklare i uge 27

7 uger:

Idag den 27. juni 2016 er hvalpene så 7 uger gamle. Ugen er gået hurtigt, da der er fuld fart på feltet med leg og oplevelser. De færdes nu trygt i alle husets rum, de kommer og vil kæles for – leges med, når jeg står og føntørrer hår om morgenen og hvis vi vil feje, er det næsten en umulighed, da det bliver med 5 hvalpe “på slæb”.

I denne uge har hvalpene mødt 2 fremmede hunde – først mødte de politihunden Hjalte – han er 3 år og er super til hvalpe og speciel Frodo kastede sin kærlighed på Hjalte. Lørdag kom Jens og Camille for at se på Frodo og de har Viktor på 10 år. Viktor var med. Vi tog Frodo og Viktor med over på fjordvejen, hvor de kunne mødes uden flokken. Det gik super fint – Viktor var rigtig god til at møde Frodo og vi bestemte, at han skulle møde de 4 andre også. Det var han også rigtig god til. Frøns syntes også, at Viktor var en sjov en – de 3 andre skulle lige kigge lidt mere på ham. Men det var skønt, at de kunne møde venligt sindede hunde – det er jo vigtigt af introducere dem for alt muligt i denne tid – også andre artsfæller.

De har været på deres første køretur – en lille tur på 3 km. som endte med, at de blev lukket ud et fremmed sted, ved fjorden hvor der var en masse interessant at undersøge – ingen køresyge på den korte tur og de gik bare igang med at kigge sig omkring og undersøge det sted, de nu var havnet.

Det er skønt at se. Her hjemme har de fundet ud af, at den sandbunke vi har liggende, er utrolig sjov at boltre sig i – der er små huler og man kan kurre ned ad bakken og så løbe op og prøve igen.

Og så har de prøvet at få halsbånd på!! Uff!! Det er da noget undeligt noget, som man ved ikke helt, om man kan lege, når man har det på. De kunne de godt efter 10 minutter, hvor de sad og kløede sig for at få det fjernet. Vi øver hver dag nu – bare lidt. Og under opsyn, da de har fundet ud af, at man kan trække hinanden rundt i de halsbånd!!

Søndag deltog de i bilvask – det vand sprøjtede noget på dem, men det tog de ikke så tungt. Legen fortsatte bare rundt om bilen, imens jeg kunne sæbe bilen ind og skylle af igen med vandslangen. Den blev rigtig interessant, da jeg skulle rulle den sammen igen, og den derfor bevægede sig.

Her har også været venner på besøg, samt hvalpekøbere. Frodo, Frøns (snart Storm) og så selvfølgelig Fillucca (Rosa) har fået dejlige familier, der spændt venter på, at hvalpene kan flytte hjem til dem.

Kun Fumle og Fleur har ikke fået deres egen familie endnu.

 

7 uger - Abby og Frodo 7 uger - Rosa 7 uger - hygge med Viktor på trappen 7 uger - Frodo og Hjalte7 uger - leg med halsbånd 7 uger - Frøns, Fumle, Frodo og Viktor 7 uger - Fumle og en denta stik Fumle Fleur og Fumle hele flokken ved fjorden Fumle og fleur

 

6 uger:

Så gik der pludselig 6 uger. Denne uge er især gået stærkt, da de 5 små spirevipper er overalt!!! Man kan ikke lukke en dør op, før de mylder ind for at se, hvad der er i stuen eller på værelset mm. De finder smutveje bag ved reoler, under sofaen, de kommer ind i brusekabinen, når vi er i bad om morgenen. Kort sagt – så er de over alt nu. De leger og hopper og prøver at gø. De prøver kræfter med hinanden og trækker rundt på alt muligt.

Interessen for jagt er vågnet, og de er for alvor ved at afprøve dominans og forsvarslyst, der oparbejdes gennem leg.

Ude er de også gode til at kigge sig omkring. Vejret har stort set været skønt, men i ugen har det også regnet. De kommer alligevel ud. Om morgenen er de alle ude for at få tisset og pøllet. Det skal gå stærkt – mit tøj ligger klar sådan at når jeg kommer hen til hvalpene, er jeg i tøjet og klar til at lukke dem ud. De er flinke til at klare det hele ude, når vi er der.  Det samme gælder jo, når de har sovet – og leget og spist – så er det hurtigt ud. Men derfor ligger der selvfølgelig tissesøer mm. efter dem, når de har leget, selv om vi prøve at “være over dem”. Jeg har lidt aviser på gulvene, som de er gode nok til at bruge. Man er jo også på avisen, selv om det kun er forpoterne, der rører 🙂

I ugen har de været med i garagen og da jeg støvsugede der, var de over mundstykket og klar til angreb!! Dejligt at se, at de tager nye ting med nysgerrighed. I den kommende uge er det tid til at komme med ud at køre og til en gåtur til fjorden, som ligger 400 meter fra vores hus. Her vi de komme til at få ture de sidste uger, de er her. Nogle gange hele flokken og andre gang bare et par stykker af gangen.

Jeg har oprettet en Face Book side – Kennel Furball, hvor jeg har lagt lidt video og billeder op.

6 uger - leg med Abby 6 uger - Fumle får kaffe 6 uger - der spises gulerødder 6 uger - foder findes mellem bolde

6 uger - legeværelset er flyttet ud 6 uger - afspærringen skal væk 6 uger - afslapning i trædemøllen 6 uger - støvsugning i garagen

 

5 uger:

En uge med sol og sommer – skønt at have hvalpe på denne tid. De har været lidt ude hver dag – både omme i græsset under æbletræerne og ude på gårdspladsen, hvor der er flisebelagt. De undersøger blomster, fliser, grillovertrækket og alt, hvad de kommer i nærheden af. I løbet af ugen har jeg lige så stille trappet fodermængden op, så de her søndag er oppe på 3 gange daglig, som de så vil blive ved med at få, indtil de er omkring de 12 uger.

Maden er stadig opblødt, men tænderne er kommet godt frem, så her til aften prøvede jeg at smide lidt tørt foder, og det ville de gerne tage.

Det bliver et godt “lokkemiddel” når de lærer lyden af foder, der falder på gulvet eller fliserne – så kommer de altid styrtende, da de som regel er meget madglade. I dag søndag har vi haft familien på besøg. Vi var 9 personer hele dagen. Der var max hygge i haven med boldspil, musik i baggrunden og 2 børn på 8 og 9 år. Super prægning igen i dag. Hvalpene klarede det hele til UG. Nu er der også ved at komme personlighed frem i dem. Det har vi nu også kunnet se tidligere, men det begynder at træde frem. De er alle meget nysgerrige, Rosa og Frodo har dog altid ført an. “Mors dreng” Frøns (kun fordi han er født på “Mos dag” den 8. maj og de andre 4 er født den 9. maj) er meget madglad og bliver altid højlydt utilfreds, hvis ikke snart der bliver serveret. Fumle og lille Fleur har været en tand forsigtige til at starte med. Men de kommer godt efter det.

hygge i stuen - 5 uger Fleur 5 uger gammel leg i haven - 5 uger spiser på larmende underlag - 5 uger havehygge - 5 uger Hygge i røret - 5 uger træt træt - 5 uger  hvem sagde en træt Frodo - 5 uger

Isa - 5 uger Junglen på gårdspladsen - 5 uger Filucca og Frøns - 5 uger Filucca - Rosa - 5 uger

 

4 uger:

Nu er der ved at være gang i legen og I at undersøge deres omgivelser. De bliver mere og mere sikre på deres små ben for hver dag.

Jeg har lagt et tæppe, så de kan stå fast den første tid. De er ret modige og kigger sig nysgerrige omkring. Her sidst på ugen overvandt de dørtrinet til stuen. Ihh det er en stor verden, de er kommet ud til. Deres tænder er også på vej nu. Sidst i deres 4. leveuge begyndte jeg at give dem opblødt foder – hold da op – det kunne de godt lide- dog syntes lille Fleur ikke så godt om det lige den første dag. På 2. dagen ville hun heller ikke rigtig have noget. Så gemte jeg lidt og da hun igen var vågen ved 22 tiden tilbød jeg hende maden – og så var hun klar. Siden har hun spist med god appetit, når jeg serverer. Sidst på ugen havde jeg besøg af 2 af mine kollegaer, der hver har en datter – de kom og hyggede med hvalpene, der jo så fik god prægning af nogle søde og forsigtige piger. Da vejret ha været så skønt, var de også lige ude og mærke lidt på det.

ude rød pige 4 uger mors dreng Fodring 4 uger Ingeborg når nu mor giver Anna

 

3 uger;

Mandag den 30. maj blev de 5 så 3 uger gamle. De har nu fået hørelsen – det er så sjovt at se, når de første gang reagerer på en lyd.

Min føntørrer f.eks. kunne få dem til at vågne. Så sætter de sig pludselig op og ser undrende rundt. Fagre nye verden.

De begynder også så småt at se og “smage” på hinanden. Flokprægningen er startet. De har en spæd udadrettet kontakt og er nysgerrige.

3 uger - afslapning  Rød pige slapperaf  kontakt

 

2 uger:

Mandag den 23. maj 2016 blev hvalpene så 2 uger gamle. I ugen der er gået har de taget godt på og så har de fået åbnet øjnene.

Abby er fortsat en dejlig mor, der passer godt på dem. Vi har endnu ikke haft fremmede forbi – jeg kan mærke på Abby, at det er bedst, det er kendte folk, der kommer og kigger. Så som naboerne, der er vant til at komme her og så selvfølgelig vores børn.

Hvalpekassen 2 uger hygge hvalpekasse 2 uger øjne 2 uger

 

1 uge:

 

Mandag den 16. maj 2016 blev hvalpene 1 uge gammel. De trives og har nu fordoblet deres vægt. De er godt i stand og har det godt alle 5.

De to tæver er reserverede/solgt – men de 3 hanner er stadig klar til nye hjem i uge 27.

 

rød pige  halv anden uge  afslappet.dk på vægten

 

Abby er nu lidt mere afslappet omkring hvalpene – hun vil gerne med på en lidt længere tur – f.eks. til fjorden.

Hun sikrer sig blot lige, at der er ro i hvalpekassen, inden vi drager afsted – så vil hun gerne hygge dernede.

 

mor holder øje - halvanden uge  Abby ved fjorden

 

 

 

Den 9. maj 2016 fik Abby fem dejlige hvalpe med stor fødselsvægt.

En tæve vejede 185 g, imens de 4 andre vejede imellem 210 g og 220 gram.

De bliver alle hvedefarvede.

Her på deres 2. levedag går det godt – De har alle taget på og Abby passer dem rigtig godt.

 

Furball F - 1 dag  5 på stribe - 1 dag

 

Hvalpene er efter Cairngården Lucky Albie – en skøn dreng fra 2009 med super pels og skønt temperament. Han er førbar og kan derfor færdes uden snor, hvor det er muligt – dog på terrier plan. Han er altid klar til leg eller kæletur, er glad for børn og andre hunde – men har dog enkelte rivaler blandt andre hanhunde, hvilket er helt i tråd med racen.

Her hos os går vi meget op i prægning af hvalpene – de bliver fra dag 1 vant til at blive håndteret dagligt – Abby er helt tryg ved, at vi tager dem op – de bliver også vejet dagligt, så vi kan følge med i, om de spiser og tager på. Så snart hvalpene er klar til det, vil de blive socialiseret efter alle kunstens regler. De vil blive præget på andre, venligt sindende hunde, på børn, ældre mennesker, lyde, forskelligt underlag at gå på og en masse andet, der vil styrke deres videre færd ud i livet.Vores hvalpe lider normalt ikke af køresyge, da de allerede fra 5-6 ugers alderen kommer med i bilen og vil få oplevelser uden for vante omgivelser i takt med, at de bliver klar til det. 

Vi forventer derfor glade og aktive hvalpe med et godt temperament – som vil være god til at tilpasse sig i den familie, der skal bo ved og som vil være klar til leg og hygge.